Aftensmad,  Sussis køkken

Pad Krapow

I dag har jeg forkælet Henrik med en af hans absolutte livretter Pad Krapow.
Hele camperen dufter af Thailand, og vi elsker det.
Vi er begge vilde med det thailandske køkken friske råvarer, masser af smag og lige den rette mængde chili 🌶️
 

Ingredienser

  • 300 g hakket kylling, svinekød eller oksekød
  • 3-4 fed hvidløg (finthakket)
  • 1-2 friske røde chili (finthakket – justér efter smag)
  • 1 lille løg (fint hakket)
  • 1 spsk olie til stegning
  • 1 spsk fiskesauce
  • 1 spsk sojasauce
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk østerssauce
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • Jasminris (til servering)
  • Spejlæg

Sådan gør du:

  1. Kog jasminris efter anvisning, så det er klar til servering.
  2. Varm olie i en pande/wok, og steg hvidløg og chili kort.
  3. Tilsæt kød og steg, til det er gennemstegt.
  4. Kom løg i og steg et par minutter mere.
  5. Tilsæt fiskesauce, sojasauce, sukker og evt. østerssauce. Rør godt rundt.
  6. Lige inden servering tilsættes basilikum rør rundt, til bladene falder let sammen.
  7. Server retten med ris og evt. et spejlæg på toppen.

-We found our way!

Tak fordi du læser med her på bloggen

X