Italien

Autocamper overnatning Italien

Autocamper i Italien – kystområder, naturspots og unikke overnatningssteder

Før du bruger kortet

Dette kort viser steder i Italien, hvor vi selv har overnattet med vores autocamper på vores rejse gennem landet.
Det er primært kystområder, naturspots, parkeringspladser og rolige steder, som fungerer godt i praksis – især uden for højsæsonen.

Regler for overnatning med autocamper i Italien kan være ret strikse og varierer meget fra kommune til kommune.

Vi oplever, at det i praksis handler om at raste og ikke campere – altså at holde diskret uden at stille udstyr op udenfor.

Vi anbefaler altid, at du selv tjekker lokal skiltning, følger gældende regler og viser hensyn til omgivelserne.
Kortet er ment som inspiration – ikke en garanti for, at overnatning altid er tilladt.

🗺️ Hvad finder du på kortet

Kortet indeholder vores egne erfaringer med overnatningssteder i Italien – alt fra kystspots og natursteder til parkeringspladser og rolige områder.

Under hvert sted finder du praktiske oplysninger som:

  • Faciliteter
  • Mulighed for vand
  • Overnatning
  • Vores egen oplevelse

❤️ Vores oplevelse

Italien er et land, der kan lidt af det hele.

Fra små bjergveje til kyststrækninger med udsigt, der tager pusten fra dig.
Fra kaotiske byer til stille morgener med en kop kaffe og udsigt over landskabet.

Det er ikke altid det nemmeste land at finde frie overnatningssteder i.
Reglerne er mange, og de bliver håndhævet forskelligt.

Men når du finder de rigtige steder…
så giver Italien noget helt særligt.

Stemning.
Mad.
Oplevelser.

Og følelsen af at være midt i noget ægte.

Læs mere om Italienske Regler, kørsel og praktisk info

Tilbage til kortet over Italien

Trulli Alberobello

Overnatning ved Parking Nel Verde i Alberobello. Billig og velfungerende plads med overnatning samt tømning og vandpåfyldning inkluderet i prisen. Gåafstand til den berømte Trulli-bydel. Et oplagt sted at blive en dag eller to og nyde Alberobello – gerne på en romantisk date med din kæreste eller ægtefælle.

Godt råd: Kom fra morgen af, ellers får du ikke en plan plads.

    • Tøming af gråvand – ja
    • Tømning af toilet – ja
    • Påfyldning af vand – ja
    • Antal Pladser – 50

Tilbage til kortet over Italien

Area Sosta Camper Panni

Ny og velanlagt gratis autocamperplads i byen Panni, som virkelig ønsker autocampere velkommen. Plads til omkring 30 campere og fuld service – inklusive gratis strøm. Der er wc og bad med varmt vand, husk blot at tænde vandvarmeren. Området har grillplads, som frit kan benyttes, og er tilplantet med krydderurter. Et must, hvis du er på de kanter. Vi fik også besøg af en lokal, som tog os med rundt i byen og ind i forskellige butikker. Se vores film fra Panni for stemningen og oplevelserne.

    • Tøming af gråvand – ja
    • Tømning af toilet – ja
    • Påfyldning af vand – ja
    • Antal Pladser – 30

Tilbage til kortet over Italien

Strandovernatning ved Civitavecchia

Strandnært overnatningssted ved Civitavecchia uden faciliteter. Ikke noget særligt i sig selv, men roligt og med flere andre autocampere i området. En virkelig flot solnedgang gjorde opholdet til noget særligt. Vi besøgte stedet kort efter ankomst med færgen fra Barcelona.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser –  5

Tilbage til kortet over Italien

Area Sosta Camper Roma Nord

Vores base, da vi skulle ind og opleve Rom. Et helt fantastisk sted drevet af nogle virkelig skønne mennesker. Her er alle faciliteter og fuld service. De tilbyder også transport til togstationen, når du skal ind til Rom – og henter dig igen, hvis du ringer ca. 10 minutter før ankomst. Der er mulighed for billeje, men de fraråder selv at køre inde i byen. Et perfekt og trygt udgangspunkt for Rom-besøg med autocamper.

    • Tøming af gråvand – ja
    • Tømning af toilet – ja
    • Påfyldning af vand – ja
    • Antal Pladser –  50

Tilbage til kortet over Italien

Spiaggia di Campo di Mare

Strandnært overnatningssted ved Spiaggia di Campo di Mare. Et fint sted at nyde stranden og området, som også egner sig godt til løbe- og gåture. Vi benyttede den nærliggende by til at vaske tøj og købe et nyt datakort til vores wifi-router. Ingen service på selve stedet.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 20

Tilbage til kortet over Italien

San Sosio – gratis camperplads

Gratis camperplads i San Sosio med gratis vand, tømning og endda gratis strøm. Et roligt og virkelig hyggeligt sted at holde. Vi købte fantastiske pizzaer hos Osteria del Grillo og sluttede dagen med vin, tapas og bordfodbold sammen med de lokale på Caffè Madì. Et sted med ægte lokal stemning.

    • Tøming af gråvand – ja
    • Tømning af toilet – ja
    • Påfyldning af vand – ja
    • Antal Pladser – 20

 Tilbage til kortet over Italien

Agriturismo Masseria Frangiosa

Her fejrede vi Sussis fødselsdag. Et virkelig hyggeligt familieejet agriturismo, hvor du kan overnatte gratis, hvis du handler i deres butik eller spiser i restauranten. Stedet er kendt for sin fantastiske mad, og sønnen i familien er kok og har vundet flere priser for sine evner i køkkenet. Husk at gå ud af camperen efter mørkets frembrud – der er næsten ingen lysforurening, så stjernerne står knivskarpt. Er du heldig, kan du opleve ildfluer danse i mørket.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – ja
    • Antal Pladser – 20

 Tilbage til kortet over Italien

Pantano – det lille fiskeleje

Lille og autentisk fiskeleje i Pantano. Her samlede vi affald i området, og de lokale fiskere blev så glade, at vi fik lov til at holde på den bedste plads. Om morgenen vågnede vi til synet af fiskere, der slog deres fangst af blæksprutter mod klipperne for at gøre dem møre – en helt særlig og ægte oplevelse. Et virkelig hyggeligt sted med masser af lokal stemning. Ingen service.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser -5

 Tilbage til kortet over Italien

Parcheggio Ventilato

Parkeringsplads med flot havudsigt. Om morgenen kommer der en bager med frisk brød, og om eftermiddagen kører en købmand forbi. Stranden er virkelig lækker, området er velegnet til motion, og der er mulighed for at komme af med affald.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser -10

 Tilbage til kortet over Italien

Area di Parcheggio – havudsigt

Parkeringsplads højt hævet over stranden med en fantastisk udsigt over havet. Der er trappe ned til stranden, og vandet er virkelig lækkert. I gåafstand ligger L’Angolo Verde Restaurant, som vi selvfølgelig måtte prøve – og de laver nogle af de mest lækre pizzaer. Et skønt sted at kombinere strand, udsigt og god mad.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser -5

 Tilbage til kortet over Italien

Cantine San Marzano Shop

Ikke et overnatningssted, men et oplagt stop undervejs. Her kan du selv tappe rigtig god lokal vin direkte på dunke. Har du ikke selv dunke med, kan de købes på stedet. En nem og autentisk måde at fylde lageret op med lokal vin fra området.

I filmen som vi har vedhæfter besøger vi deres vin gård Masseria Samia

Besøg på Masseria Samia, vinfirmaets private gård. Her fik vi lov til at smage vinene, høre om produktionen og se de gamle trulli-huse, som vingården er ved at restaurere og forvandle til gæstehuse. Kameraet var med – men oplevelsen handlede lige så meget om nærvær, varme og stemning som om vin. Se vores film fra besøget for at få det fulde indtryk.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 20

 Tilbage til kortet over Italien

Billeder fra filmen.

Parcheggio Laghetti Curiel – Modena

Parkeringsplads lige uden for Modena ved Laghetti Curiel. Området er præget af flere søer, som ofte besøges af fiskere. Et overvejende roligt sted at holde, og her er mulighed for at komme af med affald. Under vores ophold fik vi dagligt besøg af gæs, som holder til omkring søerne.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 20

 Tilbage til kortet over Italien

Area Sosta Camper Laghetto New Fantasy

Rigtig god autocamperplads til at lade op. Her er alle faciliteter og fuld service. Hvis du vil fiske, holder du direkte med udsigt til en karpesø, hvilket gør stedet ekstra attraktivt for lystfiskere og naturglade campere.

    • Tøming af gråvand – ja
    • Tømning af toilet – ja
    • Påfyldning af vand – ja
    • Antal Pladser – 20

 Tilbage til kortet over Italien

Cala La Luna – Sardinien

Grus parkeringsplads ved Cala La Luna på Sardinien med flot udsigt over havet og stranden. Et enkelt og roligt sted at holde tæt på vandet, hvor man virkelig mærker kystens stemning. Ingen service.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser -1

Tilbage til kortet over Italien

Ente Acque Della Sardegna

Overnatning ved Ente Acque Della Sardegna, et vandreservoir på Sardinien. Et stille og fredeligt sted, hvor vi nød udsigten og tog os god tid til bare at hygge os i et par dage. Ingen service, men masser af ro og natur.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser -1

 Tilbage til kortet over Italien

Parcheggio di Via Brescia

Enkel parkeringsplads i byen Bitti, lige bag byens politistation. Bruges som kort overnatning, inden turen går videre dagen efter. Roligt og ukompliceret stop. Ingen service.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser -1

 Tilbage til kortet over Italien

Area archeologica di Loelle

Enkel overnatning ved Area archeologica di Loelle, et arkæologisk område med rester fra den nuragiske kultur på Sardinien. Området rummer gamle stenkonstruktioner og vidner om øens tidlige bosættelser. Et roligt sted at holde for natten og oplagt til en gåtur rundt i landskabet. Ingen service.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 5

 Tilbage til kortet over Italien

Lago Bau Muggeris

Overnatning på en mark ved Lago Bau Muggeris med flot udsigt over søen. Et fredeligt sted, hvor vi bare nød omgivelserne, hyggede os og tog billeder i det smukke landskab. Ingen service, men masser af ro og natur.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 5

 Tilbage til kortet over Italien

Stazione di Ussassai

Overnatning ved den nedlagte banegård Stazione di Ussassai. Et roligt sted, hvor vi nød området og lavede stegte sardiner i de fredelige omgivelser. Ingen service, men masser af ro og plads.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 5

 Tilbage til kortet over Italien

Campo Sportivo Genna ‘e Sa Luna – Seulo

Overnatningsspot ved Campo Sportivo Genna ’e Sa Luna med flot udsigt mod byen Seulo. Et roligt sted at holde. Der er mulighed for vand ved en rasteplads ca. 500 meter herfra. Ingen øvrig service.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 2

 Tilbage til kortet over Italien

Spiaggia di Punta Su Mastixi

Virkelig fantastisk sted med flot havudsigt og mulighed for at bade inden for ca. 5 minutters gang. Et roligt og naturskønt område uden service. Under vores ophold fik vi besøg af politiet, som udelukkende var interesseret i, om affald blev sorteret korrekt – en fin påmindelse om at vise hensyn og respekt for området.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 2

 Tilbage til kortet over Italien

Spiaggia Sa Marina

Overnatningsspot ved Spiaggia Sa Marina, besøgt uden for sæsonen, hvor det var tilladt at holde her. Vi prøvede fiskeri med drone – uden held – men stranden er virkelig fantastisk og indbyder til en tur i bølgen blå. Ingen service.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 2

Tilbage til kortet over Italien

Feraxi Beach

Strandnært overnatningssted ved Feraxi Beach. Her nød vi stranden, stilheden og de åbne omgivelser. Et roligt sted uden faciliteter, men med masser af natur og ro. Ingen service.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 2

 Tilbage til kortet over Italien

Direzione dell’ex Colonia Penale

Overnatningsspot ved Direzione dell’ex Colonia Penale. Området var tidligere en del af Sardiniens arbejds- og straffekolonier, hvor fanger blev sat til landbrugsarbejde og andet fysisk arbejde som en del af deres afsoning. Vi ankom i mørke og kendte ikke historien på forhånd, så overraskelsen var stor, da vi i dagslys oplevede stedets særlige stemning. Området var lukket, men vi gik en tur rundt og tog billeder af bygningerne og landskabet. Ingen service.

    • Tøming af gråvand – nej
    • Tømning af toilet – nej
    • Påfyldning af vand – nej
    • Antal Pladser – 10

 Tilbage til kortet over Italien

Regler, kørsel og praktisk info

🛣️ Vejafgifter i Italien
De fleste motorveje (autostrade) i Italien er betalingsveje.
Du trækker en billet ved påkørsel og betaler, når du kører af – enten med kort eller kontanter.

💰 Valuta
Valutaen er euro (€).
Kort kan bruges næsten overalt, men kontanter kan stadig være en fordel i mindre byer.

🚐 Veje og kørsel
Italien kan være en blandet oplevelse at køre i.
Motorvejene er gode og effektive, men:

  • Små byer har ofte meget smalle gader
  • Bjergområder kræver lidt erfaring og ro bag rattet
  • Trafikken kan være mere… livlig end i Nordeuropa

Til gengæld bliver du belønnet med nogle af de smukkeste ruter i Europa.

🚫 Miljøzoner (ZTL)
Mange italienske byer har såkaldte ZTL-zoner (begrænset trafik).
Kører du ind uden tilladelse, får du automatisk en bøde.

Hold øje med skilte – de kan være nemme at overse.

💧 Vand og faciliteter
Italien er rigtig godt med, når det gælder faciliteter til autocampere.

  • Mange officielle autocamperpladser (aree di sosta)
  • Gode muligheder for tømning og vand
  • Ofte billige eller gratis løsninger

Det gør det nemt at rejse rundt i længere tid.

📶 Internet
Mobilnettet fungerer generelt godt i Italien.
I bjergområder og mere øde steder kan der være udfald.
Vi bruger selv Starlink, som giver stabil forbindelse – især vigtigt når man arbejder fra autocamperen.

🔒 Sikkerhed
Italien er generelt et trygt land, men der er områder hvor man skal være opmærksom.

Vi gør selv:

  • Undgår større byer og rastepladser om natten
  • Vælger steder med ro og lidt liv
  • Lytter altid til mavefornemmelsen

💰 Økonomi, priser og hverdagsliv

💸 Prisniveau
Italien varierer meget i prisniveau.

  • Norditalien: dyrere
  • Syditalien: billigere
  • Restaurantbesøg: fra billigt til dyrt
  • Dagligvarer: rimelige priser
  • Oplevelser: ofte til at betale

Du kan spise fantastisk mad – også til gode priser, hvis du går lidt væk fra turistområderne.

👨‍👩‍👧 Levestandard
Der er tydelig forskel mellem nord og syd.
Norditalien er mere velstående, mens syd kan virke mere råt og uforudsigeligt – men også mere autentisk.

💼 Arbejde og livsstil
Italien handler om livskvalitet.
Mad, familie og tid sammen fylder meget – og det mærker man som rejsende.


🍲 Mad, kultur og religion

🍝 Nationalretter
Italien er kendt for pizza, pasta og lokale specialiteter.
Men det ændrer sig fra region til region – og det er netop det, der gør det spændende.

Maden er enkel, lokal og lavet med respekt for råvarerne.

Religion
Den største religion er romersk-katolsk.
Du vil opleve kirker, klostre og historiske bygninger overalt – ofte midt i selv de mindste byer.

 Tilbage til kortet over Italien

X