Chausson 660 Titanium ULTIMATE

Præsentation af Vores Nye Autocamper i samarbejde med Dancamper A/S

Efter snart tre års rejser i vores autocamper, har vi nu fået en helt ny autocamper at kalde vores hjem på hjul. Denne autocamper er ikke bare et transportmiddel; den er vores nye base for eventyr, hygge og uforglemmelige oplevelser.

Vi har valgt vores nye autocamper i tæt samarbejde med Ane og Frank, ejerne af Dancamper A/S. Vi er simpelthen overvældede over den fantastiske service, de har givet os. De har ikke kun arbejdet hårdt for at opfylde vores krav og ønsker, men har også udfordret vores forestillinger om, hvad vi egentlig havde brug for. Deres indsats har gjort, at vi er mere end tilfredse med vores valg, og vi kan ikke takke dem nok for deres dedikation og professionalisme.

Valget faldt på Chausson 660 Titanium ULTIMATE

Denne model har vundet den Europæiske Innovationspris og repræsenterer et nytænkende og innovativt design fra Chausson, hvor fleksibilitet og æstetik er i fokus.

Med to XL bodelsdøre træder du ind i en luftig indretning med optimal pladsudnyttelse. Den store modulopbyggede siddegruppe er udstyret med et “butterfly” klap-ud bord og to flytbare siddepladser, der nemt kan fastgøres med magneter. Over siddegruppen finder du en dobbelt elsænkeseng (190×160 cm), og der er også mulighed for opredning i siddegruppen (125×195 cm).

Køkkenafdelingen har et rummeligt 135L kompressorkøleskab samt en stilfuld “New Yorker” skillevæg og en praktisk barvæg. Toiletrummet har en svingbar væg, der skaber en god bruseniche. Bagved er der et stor bryggers med mange muligheder for opbevaring, inklusive hylder, skuffer og fleksible stuverum, samt indgang via bodelsdøren med elektrisk trin.

Modellen er udstyret med en pop-up tv-holder til et 32″ TV ved siddegruppen. Som en eksklusiv model kommer den med en omfattende tilbehørspakke, der inkluderer solcelle, markise og udvendig belysning. Den kraftfulde Ford-motor med 170 HK og 6-trins automatgear sørger for en jævn kørsel.

Yderligere funktioner inkluderer udvendige gas- og vandtilslutninger, LED-belysning, panoramisk skyview i førerhus, plisségardiner, fluenetsdør, DAB-radio, Appel CarPlay og bakkamera.

Udstyr

Sammen med værkstedet ved Dancamper har vi har valgt at opgradere til en autocamper, der er designet til at gøre vores rejser endnu mere komfortable og praktiske. Her er nogle af de fantastiske funktioner og ekstraudstyr, vi har monteret i og på den:

  • 1 – Solceller
    Med vores nye solcelleanlæg kan vi bo off-grid i længere tid, hvilket også gør at vi ikke behøver at skulle på en campingplads for at få strøm.
    2 stk mono solceller af 455watt pr stk. =910watt I alt.
  • 2 – Batterier: 
    Vi har installeret en større batteribank, så vi har til de dage hvor der er overskyet.
    2 stk Lithium batterier på hver 180ah så vi har 360ah total.
  • 3 – Lader
    For at kunne få strøm på batterierne har vi brug for forskellige lade så vi kan få strøm på batterierne på flest måder.
    1 stk 230/12-7ah. Denne lader, lader vores bil batteri når vi har 230v sat til Autocamperen.
    1 stk 230/12-25ah. Denne lhitium lader, lader vores bodels batterier når vi har 230v sat til Autocamperen.
    1 DCDC 50ah. Dette er en booster der lader bodels batterier når bilen er startet.
    1 stk MPPT Controller 150/70. Dette er også en slags lader, det tager den strøm der kommer fra solcellerne, og lager den på bodelsbatterierne.
  • 4 – Inverter: 
    Vores autocamper er nu udstyret med en smart inverter, der giver os mulighed for at lave den 12v strøm vi har på bodelsbatterier om til 230v. Det er næsten en nødvendighed for os, for hvem kan klare sig uden en airfryer og en føntørre.
    1 stk NDS SP-300 Smart inverter.

Toilet: 

Vi har et standart toilet til stort og småt, med en 18 liter kassette som vi kan tømme. Vi bruger almindelig wc papir i det, Henrik foer det med papir inden han laver stort, så der ikke sætter sig noget på kummen. Vi tømmer ca hver 2-3 dag, og det passer med vores vandforbrug også.

Køkkenudstyr: 

Et forbedret køkken med moderne apparater og rigeligt opbevaringsplads gør madlavningen til en leg.

  • 1 stk Kompressorkøleskab på 135L
  • 1 stk Induktionsplade med 2 koge zoner monteret i køkkenbordpladen.
  • 1 stk Induktionsplade med 1 koge zone til at tage med ud, når der skal steges bacon mm.
  • 1 stk Kombi fryer. Ovn der har flere funktioner, Ovn med grill, Airfryer og mikroovn. Læs mere om ovnen HER
  • 1 stk Stavblender, u-undværlig for Henrik når der skal laves chilimayo.
  • 1 stk Fiamma tag ventilator. Det er en ny ting vi har fået, og det har fortjent sin plads i vores tag.


Wifi: 

Når vi nu lever som morderne nomader, er det et krav med wifi uanset hvor vi befinder os.

  • 1 stk Starlink gen 3 monteret på taget, denne er kun en backup nu.
  • 1 stk Mobil router med et datakort i. Vi har valgt et spansk abonnement fra digimobil.

Vandvarmer: 

Der sidder fra Chausson fabrikken en 10 liter vandvarmer der giver os varmt vand, om det er + eller – grader udenfor.

1 stk Truma Gas/230v vandvarmer

Fyr: 

Der sidder fra Chausson fabrikken et fyr i bilen, og det køre på diesel hvilket gør mig så glad.

  • 1 stk Webasto diesel fyr med multifunktioner.

Gas anlæg: 

Camperen er fra Chausson fabrikken gjort klar til at man kan monterer en gasflaske, så du har gas til vandvarmeren, gasblusset og der er et udtag i siden til grillen. Men vi har valgt ikke at udnytte denne mulighed, for vi har jo monteret nogle store solceller og nogle store bodels batterier. Så for at dispenserer for vægten har vi valgt ikke at bruge gas på denne camper.

Cykelstativ:

Et cykelstativ er for os en udnyttelse af pladsen uden på camperen. Den kan bruges til så meget andet end at transporterer en cykel. Fiamma har lavet et tørre stativ som kan monteres direkte på den, virkelig smart.

  • 1 stk Fiamme el Cykelstativ.
  • 1 stk Grå ø160mm kloak rør
  • 1 stk Fiamma Tørrestativ

Vi inviterer jer til at tage et kig på vores nye hjem i den seneste video, hvor vi viser autocamperen frem. Klik på linket nedenfor for at se filmen!

Vi glæder os til at tage jer med på vores rejse i denne nye autocamper, og vi håber, I vil følge med, når vi udforsker nye destinationer og skaber flere minder sammen.

X