Aftensmad,  Sussis køkken

Svenske kødboller i tomatsovs – på ægte Sussi-manér

Der er bare noget hyggeligt over at lave mad, der dufter, som om man er trådt direkte ind i et lille svensk sommerhus. Denne opskrift er super nem og perfekt, hvis du vil lave noget lækkert, der varmer både maven og hjertet ❤️

Ingredienser til kødbollerne (4 personer)

  • 500 g hakket kød – gerne en blanding af okse og svin for en fyldig smag
  • 1 lille løg, finthakket
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk rasp
  • 1½ tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber

 

Ingredienser til tomatsaucen

  • 1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g)
  • 2 fed hvidløg, pressede
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 dl vand eller mælk
  • 1 bouillonterning (okse eller blandet kød)
  • 1 gul peber

🥣 Sådan gør du

  1. Start med bollerne – rør mælk og rasp sammen og lad det stå et par minutter, til raspen har suget væsken til sig.
  2. Tilsæt kød, løg, æg, salt og peber – og rør det hele godt sammen. Form ca. 12 fine, små kødboller.
  3. Varm lidt olie på panden, og brun bollerne godt på alle sider. De skal ikke være gennemstegte endnu, bare have en lækker stegeskorpe.
  4. Så er det tid til tomatsaucen kom olie på en gryde eller dyb pande, og steg hvidløg og gulpeber kort, så duften breder sig i køkkenet (eller camperen 😉).
  5. Tilsæt tomater, vand/mælk og bouillonterning. Rør rundt, og læg forsigtigt de brunede kødboller ned i saucen.
  6. Læg låg på, og lad det hele simre i ca. 10 minutter, til kødbollerne er møre og lækre.

💡 Serveringstip:

Drys med friskhakket persille – og spis dem med pasta, kartoffelmos eller et godt stykke brød til at suge saucen op.
Perfekt til en kølig aften i Sverige… eller bare når du har lyst til lidt svensk hygge.

-We found our way!

Tak fordi du læser med her på bloggen

X