Alt om autocamper,  Vores rejse

Det bedste el-system vi har bygget i en autocamper – og helt uden gas

Vi har ikke bygget vores el-system én gang, vi har bygget det af flere gange.

Ikke fordi det første var forkert, men fordi vores behov ændrede sig.
Og fordi vi elsker at udfordre, hvad der egentlig er muligt i en autocamper.

Vi tester tingene af – ikke bare for os selv, men for at kunne dele ærligt med jer, om det fungerer i virkeligheden… eller om det bare lyder godt på papiret.

Første generation – 100Ah bly og gas til det hele

Vores første Chausson 720 havde 100Ah blybatteri og kun 12V i bodelen.

Vi brugte gas til:

  • Madlavning
  • Køleskab
  • Varmt vand

Og diesel til opvarmning.

Det fungerede.
Men vi var begrænsede.

Strøm var noget man sparede på.
Gasflasker skulle byttes.
Køleskabet kunne drille i varme lande.

Vi byggede den selv om og lærte enormt meget:
👉 https://sohv.dk/chausson-720-titanium-preimium/

Det var her nysgerrigheden for alvor begyndte.

Anden generation – farvel til gas

I næste Chausson 660 tog vi springet.

Vi fjernede gas helt og fik induktionsplade i køkkenet.

Vi opgraderede batterier.
Vi opgraderede inverter.
Vi begyndte at tænke offgrid på en helt anden måde.

👉 https://sohv.dk/chausson-660-titanium/

Men vi lærte også noget vigtigt:

Hvis man har et større elforbrug…
så skal man kunne lade lige så hurtigt op, som man bruger strømmen.

Ellers bliver friheden begrænset.

Tredje generation – nu presser vi grænserne

I vores nuværende Chausson 640 Titanium Line har vi virkelig udfordret os selv.

Vi har:

✅ Fuldautomatiske solfølgende paneler
✅ 500Ah lithium
✅ 3000W inverter
✅ Op til 200Ah opladning i timen
✅ 100Ah opladning under kørsel

Det er en helt anden liga.

Udstyrsliste:

  • 1x Renogy 12V 500Ah Underseat Pro Smart Lithium Iron Phosphate Battery
  • 1x 3000watt inverter
  • 1x Lader til bil batteri 230v – 7ah/t 
  • 1x Lader Victron Centaur 230v – 12V 100Ah 
  • 1x Lader Justererbar 230v – 12V 0-100Ah 
  • 2x Orion XS 12/12-50A DC-DC Batterioplader 
  • 1x SmartSolar MPPT 100/50 (12/24V-50A) 
  • 2x HEPA Suntrackeer 200 watt fuldautomatisk solceller 
  • 1x Clesana C1 12V Toilet 
  • 1x Carbest 12V loft ventilator 
  • 1x Dometic Induktionsplade 
  • 1x Russell Hobbs Satisfry Air & Grill Multicooker 
  • 1x Isabella 40 liters kompressorfryseboks 12V 
  • 1x Smart tv 
  • 1x Thule Cykelstativ 
  • 1x Strøm overgang – Schuko til CEE 
  • 1x Onyx cookware kapsel kaffemaskine 
  • 1x Digitalt bakspejl inkl. kamera – Alpine DME-R1200

 

Fra Fast monteret solpaneler til fuldautomatiske

Vi gik fra 2 x 455W solpaneler til 2 x 200W fuldautomatiske solfølgere.

På papiret færre watt. Men i praksis langt bedre udnyttelse.

De tracker solen hele dagen og giver stabil effekt – også morgen og sen eftermiddag.

Det lærte os:

Det handler ikke kun om tal.
Det handler om effektivitet.

Fra 25Ah til 200Ah i timen

Vi startede med at kunne lade omkring 25Ah.

Nu kan vi:

  • Lade op til 200Ah i timen via 230V
  • Lade op til 100Ah i timen under kørsel
  • Lade op til 400Watt I timen ved fuld sol

Det betyder, at vi kan matche vores forbrug.

Og det er nøglen.

For et stort el-system er kun afslappende, hvis det også kan fyldes hurtigt igen.

500Ah lithium – frihedens buffer

500Ah lithium giver os ro.

Vi kan bruge strøm uden konstant at kigge på procenttallet.

Induktion.
Airfryer.
Kaffemaskine.
Opladning af div.
TV.

Køleskab.
Fryseboks.

Loftfane.

Vi lever, som vi vil.

Smart brug af campingplads-strøm

Når vi tilslutter 230V på campingplads, bruger vi kun strømmen til at lade batteriet op.

Alt 230V forbrug inde i camperen kører via vores egen inverter.

Det betyder:

Vi kan altid bruge op til 3000W.
Vi er ikke begrænset af pladsens ampere.
Vi overbelaster ikke anlægget.

Det giver kontrol.

Hvorfor vi deler det her

Et el-system i den her størrelse er dyrt.

Det koster mange penge at teste sig frem.

Vi har lavet fejl.
Vi har opgraderet.
Vi har ændret retning.

Og vi gør det ikke kun for vores egen skyld.

Vi gør det, fordi vi ved, at mange af jer overvejer det samme.

Hvis vores erfaring kan spare jer for én forkert investering –
så har det været det værd.

Nysgerrighed driver os

Vi elsker at tænke:

Kan det lade sig gøre?
Kan man fjerne gas helt?
Kan man leve fuldtid kun på el?
Kan man lade lige så hurtigt, som man bruger?

Vi tester.

Og vi fortæller ærligt, hvad der virker.

Det her er ikke bare teknik

Det her er vores måde at leve på.

Vi har nået en alder, hvor vi ikke længere gør tingene, fordi man plejer.

Vi gør det, fordi vi vil.

Og lige nu vil vi udfordre, hvad der er muligt i en autocamper.

-We found our way!

Tak fordi du læser med her på bloggen

X