Gibraltar til fods fra La Línea – over landingsbanen på en dagstur

Vi var ikke engang kommet ind i Gibraltar, før vi stod foran noget af det mest usædvanlige ved turen: Vi skulle gå tværs over landingsbanen i en international lufthavn. Bag os lå den spanske by La Línea, foran os den britiske halvø, som vi besøgte første gang tre år tidligere. Og mellem de to steder kunne et passagerfly altså både lette og lande.

Sidste gang skulle vi vise pas ved grænsen. Denne gang gik vi videre uden at blive bedt om det. Det var en mærkbar forskel, men landingsbanen var stadig den samme. Vi holdt os inden for de afmærkede områder, mens politi holdt øje med fodgængere og cyklister. Skiltene gjorde det klart, at man ikke måtte stoppe undervejs.

En cyklist kom lidt uden for afmærkningen, og så lød hornet fra politiet. Cyklisten fandt hurtigt tilbage på rette spor. Det virkede kontant, men når man står på en landingsbane, giver det god mening, at alle følger anvisningerne. Selv små genstande på banen kan være farlige for flyene.

Over landingsbanen og ind i Gibraltar

Før i tiden skulle bilerne også krydse landingsbanen. Det ændrede sig, da Kingsway Tunnel åbnede i 2023 og overtog den almindelige bil- og motorcykeltrafik til og fra grænsen. Fodgængere og cyklister kan fortsat krydse via Winston Churchill Avenue. For os er turen over banen stadig noget af det, der gør Gibraltar til noget særligt, allerede før man når byen.

Den nye aftale om Gibraltar mellem EU og Storbritannien begyndte ifølge det britiske parlaments researchtjeneste at gælde foreløbigt i juli 2026. Den gør det muligt at fjerne den faste personkontrol ved landgrænsen. Vi blev ikke bedt om at vise pas, da vi gik over i oktober 2026, men den oplevelse er ikke en grund til at tage af sted uden rejselegitimation. Danske besøgende skal medbringe gyldigt pas, og det danske Udenrigsministerium oplyser, at en britisk elektronisk rejsetilladelse, ETA, ikke kræves til Gibraltar.

Britisk territorium på Spaniens sydspids

Gibraltar kan næsten føles som en ø, men det er en halvø, der hænger sammen med Spanien. På omkring syv kvadratkilometer bor cirka 34.000 mennesker. Her er engelske skilte, britiske flag, røde telefonbokse og pubber, mens spansk også er et sprog, man hører omkring sig. Det britiske og det spanske ligger helt tæt på hinanden.

Gibraltar blev erobret af en engelsk-hollandsk flåde i 1704 og overdraget til Storbritannien i 1713. Spanien har siden ønsket at få området tilbage, men befolkningen har ved folkeafstemninger afvist spansk suverænitet. I dag er Gibraltar et britisk oversøisk territorium med sin egen regering.

Placeringen forklarer, hvorfor der gennem historien har været så stor interesse for den lille halvø. Gibraltarstrædet forbinder Atlanterhavet med Middelhavet, og klippen ligger ved den vestlige indsejling. Den har derfor været et strategisk sted at forsvare og holde øje med skibstrafikken fra.

Inde i klippen findes et omfattende tunnelnet. De tidlige belejringstunneler blev anlagt til forsvaret i slutningen af 1700-tallet. Under Anden Verdenskrig blev der udhugget mange flere gange i kalkstenen med plads til både soldater, forsyninger og militært udstyr. Det er værd at tænke på, når man ser klippen udefra: Under den ligger ikke bare enkelte gange, men mere end 50 kilometer tunneler. Vi besøgte dem ikke på denne tur, men historien giver klippen en helt anden tyngde end dens størrelse alene.

Et gensyn med støj, trafik og byggeri

Noget af det, vi tydeligt huskede fra vores tidligere tur til Gibraltar, var larmen. Den havde ikke ændret sig. Vi oplevede igen et hektisk sted med biler, motorcykler, mennesker og byggeri. Nye højhuse var på vej op, og flere steder var store byggeprojekter i gang.

På en halvø med så lidt plads kommer det hele tæt på. Samtidig krydser mange mennesker grænsen fra Spanien for at arbejde i Gibraltar. Tunnelen har givet bilerne en anden vej forbi lufthavnen, men den gør ikke byen stille. Det er en del af Gibraltar, man også møder på en dagstur.

Den begrænsede plads præger også måden, der bygges på. Gibraltar har gennem årene skabt mere land ved at fylde dele af havet op og bruge det nye areal til blandt andet boliger, kontorer og veje. Økonomien er ikke kun baseret på besøgende: Finans, forsikring, online gambling og havneaktiviteter spiller også en rolle. Havnen ligger ved en travl sejlrute og betjener blandt andet skibe, der skal have brændstof, forsyninger eller service.

Et hotel på vandet og fish and chips på land

Ved Ocean Village Marina fik vi øje på et stort skib. Først lignede det et krydstogtskib, men det var Sunborn Gibraltar, et flydende hotel, som ligger fast ved kajen. Det er bygget som hotel frem for omdannet fra et gammelt krydstogtskib. Ifølge Sunborn er det 142 meter langt og har 189 værelser og suiter samt blandt andet restauranter, pool og spa.

Vi så det kun udefra. Alligevel var det svært ikke at tænke, at et hotel på vandet er en ganske praktisk løsning, når plads på land ikke ligefrem er noget, Gibraltar har for meget af.

Fish and chips skulle vi også have. Vi fandt en engelsk pub og bestilte to portioner og to colaer. Det smagte rigtig godt – og kostede mere, end vi havde forestillet os. Men vi var nu kommet for at få fish and chips i Gibraltar, så regningen måtte med som en del af turen.

Hvad kan man nå på en dag i Gibraltar?

For os var landingsbanen, turen rundt i byen, Ocean Village og pubbesøget rigeligt til et spændende gensyn. Hvis man selv går til Gibraltar fra La Línea, kan man også lægge en tur ad Main Street ind og se mere af bylivet. Ocean Village er oplagt at gå forbi, hvis man vil se det flydende hotel fra landsiden.

Har man mere tid, kan man vælge at besøge klippen og måske de gamle belejringstunneler eller tunnelerne fra Anden Verdenskrig. Det var ikke en del af vores dag, så den oplevelse har vi til gode.

Gibraltar med autocamper: Vi holdt i La Línea

Vi lod autocamperen stå på den spanske side ved havnen i La Línea og gik over grænsen. Pladsen, vi brugte, var en betalingsplads med mulighed for at fylde frisk vand på og tømme både gråvand og toiletaffald. Den lå praktisk for os, fordi vi kunne besøge Gibraltar til fods uden at køre autocamperen ind i byen.

Da vi var der i oktober 2026, var der byggeri omkring pladsen. Det gav støj og betød, at færre pladser end normalt var tilgængelige. Det var altså ikke et sted, vi fandt fred og ro, men som udgangspunkt for en dagstur fungerede det fint. Hvis du planlægger flere stop med autocamper, kan du også se vores overnatningssteder i Spanien.

Gibraltar var spændende at gense. Landingsbanen er stadig en oplevelse i sig selv, og historien, klippen og det tætte byliv gør det til et sted, man husker. Men støjen, trafikken og byggeriet mindede os også om, hvorfor en dag passede os godt. Vi ville gerne besøge Gibraltar igen – og vi ville gerne lade autocamperen blive i La Línea.