Hvad kræver det at drive Sussi & Henriks Vanlife som en bæredygtig livsstil?
Hvad kræver det at drive Sussi & Henriks Verden som en bæredygtig livsstil?
Udefra kan det måske se enkelt ud: Vi rejser rundt, filmer vores liv og lægger videoerne på YouTube.
Men virkeligheden bag Sussi & Henriks Verden er meget mere end det. Det er et fuldtidsarbejde fyldt med passion, planlægning – og en stor portion kærlighed til det, vi laver.
At lave vanlife-indhold handler ikke bare om at trykke “optag” og dele smukke billeder fra vejen.
Det handler om at fortælle historier.
At invitere jer helt ind i vores liv, både når solen skinner, og når tingene driller.
At fange de små øjeblikke, der viser, hvordan det virkelig er at leve på hjul – og dele dem på en måde, der føles ægte.
Bag hvert eneste afsnit ligger mange timers arbejde
Planlægning: Hvor skal vi køre hen? Hvad kan vi vise, som er spændende og relevant?
Optagelser: Kameraer i hånden i sol, regn og blæst – altid klar til det uventede.
Redigering: Timer foran computeren for at forme optagelserne til en sammenhængende historie, som I kan følge hver søndag kl. 10.
Historiefortælling: Voiceovers, musikvalg og små detaljer, der gør videoen levende og personlig.
Vi arbejder hele tiden på at gøre kanalen bedre ikke for at jagte perfektion, men for at give jer den bedste oplevelse og tage jer med på eventyret.
Det kræver disciplin at udgive en ny film hver uge uanset hvor vi er i verden, og uanset om internettet driller, eller dagene er fyldt med praktiske udfordringer.
Men vi elsker det. For hver film bringer os tættere på jer, vores fællesskab, og på vores ønske om at inspirere andre til at drømme stort.
For os er Sussi & Henriks Verden ikke bare en YouTube-kanal.
Det er vores liv, vores passion og vores måde at dele friheden, eventyret og glæden ved livet på hjul.
Hvad koster det at drive Sussi & Henriks Verden?
For at vores kanal kan være bæredygtig, kræver det en velfungerende hjemmeside, aktive sociale medier, udstyr, internet og løbende investeringer.
Her er et ærligt kig bag kulissen på, hvad der faktisk skal til for at holde det hele kørende.
1. Autocamperen – fundamentet
Vores autocamper er hjertet i vores livsstil og den største investering.
Den er både vores hjem, transportmiddel og arbejdsplads.
Udover selve bilen har vi investeret i bl.a. solceller, lithium-batterier, ladeløsninger, Starlink og netværksudstyr, så vi kan arbejde stabilt også langt fra byer.
2. Udstyr
Godt udstyr gør en enorm forskel, især for lyd og billede.
Vores setup består bl.a. af:
- Kraftig bærbar computer
- iPad
- Kameraer til video og foto
- Ekstra kameraer til flere vinkler
- Mikrofoner
- Drone og droneudstyr
- Stativer og tilbehør
Vores bedste tip: Start med det, du har men gå aldrig på kompromis med lyd.
Dårlig lyd kan ødelægge selv den smukkeste video.
3. Redigering og software
Videoer redigerer ikke sig selv og på farten skal alt fungere hurtigt og stabilt.
Vi bruger bl.a.:
- Videoredigering
- Fotoredigering
- Musiklicenser
- Designværktøjer til thumbnails
At vores enheder spiller sammen, sparer os mange timer hver uge.
4. Internet og data vores livline
Uden internet, ingen videoer.
Vi uploader ofte over 10 GB pr. video og bruger flere hundrede GB data hver måned. Det kræver stabile forbindelser selv i vildmark og bjergområder. Derfor betaler vi for mobildata, routerløsninger og satellitinternet.
5. Hjemmeside og blog
Vores hjemmeside er basen for blogindlæg, billeder og rejsefortællinger.
Den kræver domæne, hosting, sikkerhedsløsninger, design, nyhedsbrevssystem og løbende vedligeholdelse.
6. Sociale medier
Facebook og Instagram er vigtige for at dele små øjeblikke, opdateringer og holde kontakten med jer. Det er her, fællesskabet lever mellem videoerne.
7. Tid den skjulte kæmpeudgift
Vi arbejder fuldtid ofte 60–100 timer om ugen.
Det dækker planlægning, optagelse, redigering, blog, kommentarer, mails, hjemmeside og nyhedsbrev.
8. Løbende udgifter
Nye batterier, kabler, harddiske, mikrofoner, kameraer, reparationer og opgraderinger er en fast del af hverdagen. Udstyr slides især når det bruges i al slags vejr.
Usikkerhed – en del af pakken
At leve af YouTube og blog lyder som ren frihed og ja, vi elsker det
Men som selvstændige har vi ingen fast løn, ingen betalte sygedage, ingen feriepenge og endnu ingen pensionsopsparing.
Bliver vi syge, stopper indtjeningen. Holder vi fri, gør indtjeningen det samme.
Vi har endnu ikke mulighed for opsparing, men det er vores første prioritet, når økonomien tillader det.
Indtil da håber vi på helbred, held og at vi kan fortsætte med at dele vores eventyr uge efter uge.
Vores investering i friheden 🚐❤️
Det her er ikke bare et projekt.
Det er vores liv. Vores hverdag. Vores drøm.
Vi solgte alt det, der bandt os, for at skabe et liv med frihed og eventyr i centrum. Ikke som en midlertidig oplevelse, men som en livsændring.
Og sandheden er. Hvis det en dag ikke går, skal vi starte helt forfra.
Derfor kæmper vi for det her hver eneste dag. Vi lægger alt, hvad vi har, i det.
For vi kan ikke forestille os at leve på nogen anden måde.
Sussi & Henrik – We found our way.
Du vil muligvis også synes om
Fra hverdag til eventyr
juli 10, 2024
Det bedste rejser fra begge verdener
juni 13, 2024
