Blog

Vi skifter vores camper ud

Det siges, at man skal skifte autocamper et par gange, for at finde den helt rigtige – og nu er det tid til, at denne tager et nyt par med ud på eventyr.

Efter et år fyldt med eventyr er det tid til at tage hul på et nyt kapitel i vores liv.

Vores trofaste Chausson 660 Titanium Ultimate har taget os sikkert gennem solskin og regn fra Danmark og ned igennem europa til Kanarieøerne og tilbage igen. Den har været vores hjem, og vores base hvor vi lader op. – men nu er tiden kommet til at finde en ny model, der måske passer endnu bedre til vores liv som fuldtidsrejsende.

Det kræver erfaring at finde drømmecampen – og denne har givet os masser af oplevelser og inspiration til det næste kapitel.

Vi har lært, at der er en kæmpe forskel på at bruge en camper i ferier og weekender – og på at bo i den hver eneste dag året rundt. Når man lever på den måde, betyder små detaljer pludselig alt: En bedre indretning, smartere opbevaring, mere komfort. Derfor har vi valgt at skifte til en camper, der er skræddersyet til vores behov på farten.

En naturlig del af rejsen

For os er det en del af eventyret at prøve forskellige indretninger, teknologier og løsninger. Vi elsker at teste og finde ud af, hvad der fungerer bedst – både for os selv, og for jer der følger med og måske drømmer om at tage springet til vanlife.

Hvilken model vi har valgt, afslører vi snart… men vi kan love, at den kommer til at spille hovedrollen i mange nye eventyr.

Taknemmelige for handlen hos team Dancamper ❤️ 

Vi er oprigtigt glade for, at det endnu engang er Dancamper vi får lov til at handle med. Hos Dancamper handler det ikke kun om at sælge autocampere – det handler om ægte passion, smil og en følelse af fællesskab.

Hver gang vi træder ind hos Dancamper, bliver vi mødt som en del af familien. Det betyder alt for os at få deres tillid til endnu en gang at tage ud på vejene i en af deres nyeste modeller. 

Mød os på Autocamper Show i Fredericia 2025 📅 

Vi glæder os til at se jer i Fredericia!
Igen i år er vi så heldige at være inviteret til Autocamper Show, og vi glæder os helt vildt! Det er altid noget helt særligt for os at møde alle jer, der skriver, kommenterer og følger med i vores liv.

Nogle af jer har vi allerede mødt ude på vejene, andre har vi haft hyggelige telefonsamtaler med – og nogle har vi endda bodycampet med rundt omkring. Det betyder virkelig meget for os, at vi kan dele små stunder sammen, uanset hvor og hvordan vi mødes.

Vi elsker simpelthen at se jer face to face – at kunne sætte ansigt på dem, vi skriver med, dele erfaringer, grine sammen og snakke om alt det, livet bringer med sig.
Og ja… vi indrømmer gerne, at vi ikke altid lige kan huske præcis, hvem du er – men derfor håber vi bare endnu mere, at du kommer forbi vores stand og præsenterer dig igen, så vi kan “spore os ind” og fortsætte snakken dér, hvor vi slap.

Så kig forbi, sig hej – og giv os gerne et kram 🤗 Vi kan næsten ikke vente med at møde jer alle sammen! ❤️

Hvor fører vejen os hen? 🌍 

Når vi drejer nøglen i den nye camper, er det som at åbne døren til et kapitel, vi endnu ikke har læst.
Vi ved ikke præcis, hvor vejen fører os hen – men vi ved, at vi er på vej mod det ukendte, et land vi endnu ikke har besøgt.

Vi glæder os til at smage nye retter, høre lyden af fremmede sprog og se landskaber, vi aldrig før har besøgt.
Til måske at standse ved en lille havn, hvor en fisker lægger til i sin slidte træbåd, og dele et par ord med ham.
Eller møde vinbonden, der inviterer os med ud i marken for at plukke druer, inden vi smager på årets første vin.

Vi håber at finde nye yndlingssteder, nye venner – og måske genforenes med gamle, der allerede har fundet vej til sydens varme.

Alt det ligger forude, og vi glæder os til at dele hvert eneste øjeblik med jer.

Skal I være det næste par, vores fantastiske ekspeditioncamper med ud på eventyr? 🚐 

Nu har du mulighed for at overtage vores velholdte, fuldt udstyrede Chausson autocamper – klar til eventyr fra dag ét.
Vi har boet fuldtid i den i et år, hvilket betyder, at hver eneste detalje er gennemtestet, justeret og optimeret til et liv på hjul.

Højdepunkter:

  • Moderne, lys og hyggelig indretning med New Yorker-væg, der giver en hjemlig atmosfære
  • Smart planløsning med både for- og bagdør – giver frihed til at parkere, som du vil
  • Masser af praktiske opbevaringsløsninger, der gør hverdagen lettere
  • Gennemprøvede løsninger til helårsbrug – alt fungerer optimalt
  • Mulighed for nemt at skifte til gasdrift, hvis du ønsker det

Hvorfor købe vores ekspeditioncamper?

Du får en autocamper, der allerede er klar til eventyr – ikke bare til weekendture, men også til længere rejser og fuldtidsliv. Den er passet og plejet, kørt med omtanke og altid behandlet som vores hjem.

📞 Kontakt Dancamper for pris og nærmere information: DanCamper A/S

📹 Se video og læs mere om modellen på vores hjemmeside: Chausson 660 Titanium Ultimate

-We found our way!

Tak fordi du læser med her på bloggen

X