Brød

Focaccia Brød

Focaccia brød skal være saftigt med en sprød skorpe. Her er en hurtig opskrift på klassisk focaccia, toppet med rosmarin, olie og flagesalt.

Det smager fantastisk nybagt, som sandwichbrød eller til varme retter. Denne opskrift kræver kun kort hævning, men hvis du lader dejen koldhæve natten over, får du et endnu mere luftigt brød med en dejlig sej krumme.

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl lunken vand
  • 1 teskefuld sukker
  • 1 spiseskefuld groft salt
  • 3 spiseskefulde olivenolie
  • 675 g hvedemel

Opløs gæren i vandet.
Tilsæt sukker, salt, olie og mel.
Ælt dejen, indtil den bliver glat og smidig – det tager typisk 5-8 minutter i en røremaskine, indtil dejen klæber til dejkrogen. Den skal stadig være lidt klistret.

Læg bagepapir i bradepanden og fordel dejen jævnt i den. Det kan hjælpe at smøre lidt olie på hænderne for nemmere at strække dejen. Lad dejen hæve i et lunt sted, dækket til, i cirka 1,5 time. Hæld olie over, efter brødet har hævet. Tryk fingrene ned i dejen, så der bliver fordybninger. 


Ingredienser:

• Olie • Feta
• Tomater
• Oliven
• Rosmarin
• Flagesalt

Bag brødet midt i ovnen ca. 25 min. ved 200° – varmluft. Lad det køle af på en rist.

X