Isabella viskestykker
Isabella viskestykker praktiske, stilrene og perfekte til livet på farten
Vi har mange forskellige mærker med i camperen, men Isabellas viskestykker har fået en fast plads – fordi de både er praktiske, holdbare og virkelig pæne i hverdagen.
Når man bor småt og lever tæt på naturen, betyder funktionalitet alt. Men det må også gerne se hyggeligt ud. Og her rammer Isabella bare plet.
Mere end bare et viskestykke
Vi har fire viskestykker fra Isabella med, og de bliver brugt til meget mere end bare at tørre op med.
- Som en lille dug på bordet, når vi spiser ude
- Som indlæg i brødkurven, når morgenmaden skal være lidt ekstra hyggelig
- Og selvfølgelig til opvask og aftørring
Når man lever i camper, er ting der kan bruges til flere formål guld værd og her er de her viskestykker helt perfekte.
Stilrent design der passer ind overalt
De grå viskestykker har et stilrent og tidløst design med Isabellas karakteristiske look. De passer både til campingbordet, i forteltet og hjemme i køkkenet.
De ser ikke “camping-agtige” ud – bare rolige, nordiske og pæne.
Det gør faktisk en forskel for stemningen, når selv de små ting ser ordentlige ud.
God kvalitet til campinglivet
I en camper bliver tekstiler brugt hårdt. Der bliver tørret, vasket, vredet og pakket sammen igen og igen. Isabellas viskestykker holder formen og suger godt, selv efter mange vaske og det er ret vigtigt, når man ikke har uendelig plads til ekstra udstyr.

-We found our way!
Tak fordi du læser med her på bloggen