Blog,  Økonomi,  Vores rejse

Faste udgifter (pr. måned) som fastboende i autocamper

Månedsregnskab

Faste udgifter hver måned

År 2026

Sådan bruger vi penge på livet i autocamper

Hvad koster det egentlig at leve i en autocamper?

Det spørgsmål får vi tit, og svaret er, at det kommer helt an på, hvordan vi lever den uge. Nogle uger kører vi langt, oplever meget og bruger flere penge. Andre uger står vi stille, lever simpelt og bruger langt mindre.

For at give et ærligt indblik deler vi derfor vores økonomi helt åbent. Både de faste udgifter, som er grundlaget for vores liv på farten, og de variable udgifter, som viser, hvordan vores hverdag faktisk ser ud, det her er vores faste måned udgifter.

Husk at læse bestyrelsens kommentar nederst – det er her regnskabet får liv 

Sussi

Bestyrelsesformand

Allan

Revisoren

Michelle

Ekstern konsulent

Henrik

Driftansvarlig

Forbrug (pr. uge)

🍽️

Sygeforsikring: 

567 kr

🍴

Starlink (internet): 

655,00 kr

Mobiltelefoner:

450,00 kr

👕

Autocamper kasko/vejafgift:

1500,00 kr

🛣️

Ulykkesforsikring:

456,00 kr

🎣

🎟️

I alt pr. uge:

3,628 kr

Sussi

Bestyrelsesformand

Det her er vores faste base.

Uanset om vi holder stille i en uge eller kører tværs gennem et land, så er det de her udgifter, der altid ligger der.
Det er også dem, der giver os ro – fordi vi ved, at det vigtigste er dækket.

Noget af det, der gør en forskel for os, er, at autocamperen er betalt.
Det betyder, at vi ikke har en fast månedlig finansiering, og derfor kan holde vores faste udgifter på et lavere niveau.

Især internet er ikke bare “lidt luksus” for os – det er vores arbejdsplads.
Uden det… ingen videoer, ingen hjemmeside og i sidste ende ingen indkomst.

Det er faktisk først, når de faste udgifter er på plads, at vi rigtig kan nyde friheden.

Allan

Revisoren

Efter gennemgang af de faste udgifter kan det konstateres, at virksomheden opererer med en relativt overskuelig grundstruktur.

Særligt posten “Starlink” vurderes som værende kritisk for driften – også kendt som “hele forretningens livline”.

Autocamper-relaterede udgifter fremstår som den største faste post, hvilket anses som forventeligt, når hovedkontoret er på hjul.
Det bemærkes dog, at niveauet er relativt lavt, da autocamperen er fuldt betalt, og der derfor ikke indgår finansiering i regnskabet.

Samlet set godkendes de faste udgifter uden anmærkninger.
Det bemærkes dog, at disse udgifter fortsætter uanset fiskelykke.

Michelle

Ekstern konsulent

Efter at have gennemgået de faste udgifter udefra, er min vurdering ret klar:

Det her er ikke der, det løber løbsk.

Der er tale om nødvendige og gennemtænkte poster, som hænger direkte sammen med den måde, I har valgt at leve og arbejde på.

Særligt internet skiller sig ud – ikke som en udgift, men som en forudsætning for, at hele jeres setup fungerer.

Det samme gælder forsikringer og telefoni. Det er ikke områder, hvor det giver mening at skære ned – tværtimod.

Der, hvor jeres situation adskiller sig positivt, er autocamperen.
At den er betalt, giver jer en fleksibilitet, som mange andre ikke har.

Samlet set fremstår de faste udgifter stabile, forudsigelige og realistiske.

Min anbefaling er derfor ikke at fokusere på at reducere dem –
men i stedet sikre, at resten af økonomien spiller ovenpå dem.

Jeg holder naturligvis øje med udviklingen.

Henrik

Driftansvarlig…og ja, Henrik

Jeg vil bare lige sige…

Der er ikke rigtig noget af det her, man kan spare på 😄

Internet skal vi bruge.
Telefoner skal vi bruge.
Forsikringer… ja, dem tør man ikke lade være med at have.

Og autocamperen… ja, det er ligesom hele pointen.

Så hvis man leder efter steder at spare, så er det nok ikke her.

… medmindre Allan finder på noget

Ledelsens forventning til de kommende måneder

Ledelsen

Ledelsen forventer, at de faste udgifter forbliver stabile i den kommende periode.

Der er ikke udsigt til større ændringer i de grundlæggende poster, hvilket giver en forudsigelig base at planlægge ud fra.

Fokus vil derfor i højere grad ligge på de variable udgifter – herunder brændstof, oplevelser og daglig drift – hvor udsvingene naturligt opstår.

Samtidig vurderes det, at den nuværende struktur giver et solidt fundament for at fastholde balancen mellem frihed og økonomi.

Der forventes ingen væsentlige tilpasninger i de faste udgifter, medmindre eksterne forhold ændrer forudsætningerne.


(Intern note)

Ledelsen vurderer, at ro i de faste udgifter er en forudsætning for, at resten kan udvikle sig.
Driftsansvarlig er bekendt med, at fokus herefter vil flytte sig til de variable poster.

X