Blog,  Vores rejse

Fra første camper til drømmehjem – tre kapitler i vores liv

Hvordan ved man, hvilken autocamper der er den rigtige?
Og hvornår er det egentlig tid til at skifte?

I dette indlæg deler vi vores rejse gennem tre meget forskellige autocampere – fra vores første hjem på hjul til det, vi i dag kalder vores drømmehjem.

Det handler ikke om mærker og modeller alene, men om livsfaser, erfaringer og behov, der ændrer sig undervejs.

Hvis du selv bor – eller drømmer om at bo – i en autocamper, vil du kunne genkende meget af det, vi har lært på vejen.

Og hvorfor de alle har betydet noget særligt for os ❤️

At bo fuldtid i en autocamper er mere end bare at rejse. Det er en livsform — og ligesom med huse og lejligheder, vokser man ud af noget og ind i noget nyt. Vi har haft tre autocampere, og hver af dem har været det helt rigtige for os i den periode, vi havde den. De har dannet ramme om tusindvis af minder, frihed i hjertet og livet på vejene.

Chausson 720 Titanium Premium – vores første hjem på hjul (2021–2024)

Den første camper glemmer man aldrig.
Vores Chausson 720 var den autocamper, hvor vi lærte, hvad vanlife egentlig betyder.
Den var bygget på Ford Transit med 170 hk, og med dens udstyr, 910watt solceller, 200ah lithium-batterier, 2000watt inverter og Starlink var den faktisk meget foran sin tid i 2021.

I den lærte vi:

  • hvordan man lever 100% offgrid
  • hvor meget udstyr der ikke er nødvendigt
  • og hvor små rammer sagtens kan rumme store oplevelser
  • elsænkeseng i siddegruppen
  • Køjesenge i bagenden

Det var vores første skridt ind i friheden — den camper der lærte os at kalde vejene for vores hjem.

Chausson 660 Titanium ULTIMATE – fleksibilitet og smart indretning (2024–2025)

660’eren var næste skridt i vores udvikling og hvor vi droppede gassen helt.
Her blev vi for alvor bevidste om, at indretningen betyder lige så meget som teknikken.

Her fandt vi:

  • modulopbygget siddegruppe
  • elsænkeseng
  • stort bryggers i bagenden med ekstra dør
  • fleksible opbevaringsløsninger
  • bedre batteribank 360ah, 3000 watt inverter og 910 watt solcelle-setup der kan vinkles, og gaskomfuret blev skiftet til induktion.
  • mere komfort, mere frihed

Med hjælp fra Ane og Frank hos DanCamper blev 660’eren skræddersyet til vores rejsevaner.
Den føltes som et stort skridt fra “camper” til “rullende rækkehus”.

Chausson 640 Titanium Line (2026) – vores nye hjem og næste kapitel

Og så står vi her… ❤️
Med vores nye Chausson 640 Titanium Line, som føles som mere end et køretøj.
Den er resultatet af flere års erfaring, justeringer, fejl, læring og kærlighed til livet på vejene.

Her har vi:

  • wellness-afdeling med Clesana toilet
  • maxi-køkken med induktionsplade
  • Face to face siddegruppe
  • Stor garage
  • 500Ah lithium
  • 3.000W inverter
  • 2 stk HEPA SUNSEEKER 200 fuldautomatiske solceller
  • 100ah ladning fra elbil-ladere
  • Starlink Mini
  • 8-trins automatgear og topkomfort i kabinen

Det er den mest avancerede og mest “hjemme” følende camper, vi nogensinde har haft.

At skifte camper er ikke at være utilfreds — det er at følge livet

Nogle spørger:
”Hvorfor skifter I camper så ofte?”

Svaret er enkelt:
Fordi behovene ændrer sig — ligesom når man skifter bolig.

💛 720’eren var perfekt, da vi lige var startet.
💛 660’eren var perfekt, da vi havde brug for hjemlig føelse.
💛 640’eren er perfekt, fordi vi nu ved præcis, hvordan vi bruger vores hjem.

At vælge ny camper er ikke “utroskab mod den gamle”.
Det er et sundt valg baseret på erfaring og udvikling.
Og ligesom med huse:
Nogle gange kan man endda sælge med fortjeneste — og det er der absolut intet galt i.

Vores taknemmelighed ❤️

Til alle tre campere har vi knyttet minder, rejser, tårer, grin, blæsevejr, storme, caféer i bjergbyer, stille solnedgange ved vandet og mennesker vi har mødt på vejen.

Og til DanCamper vil vi sige:
Tak fordi I har bygget ikke én, ikke to, men tre hjem sammen med os.
Specielt tak til Henrik og Thor fordi I har lyttet til vores skøre ideer — og gjort mange af dem til virkelighed.

Det her er ikke bare tre campere.

Det her er kapitlerne i vores liv.
Og vi er spændte på, hvad næste side bringer.

-We found our way!

Tak fordi du læser med her på bloggen

X