Aceredo – landsbyen, der stadig ligger under vandet
Ved Lindoso-reservoiret i Galicien stod vi og kiggede ud over vandet, hvor landsbyen Aceredo har ligget siden 1992. Fra bredden var der ikke meget at se. Først da Henrik sendte dronen op, fik vi øje på resterne af husene dernede.
Fra bredden af Encoro de Lindoso kunne vi næsten ikke se Aceredo. Vi vidste, at en gammel landsby lå under vandet foran os, men fra det sted, hvor vi stod, var det svært at få øje på husene – og endnu sværere at forstå, hvordan de engang havde ligget i forhold til hinanden.
Så sendte Henrik dronen op. På skærmen kom mure og rester af bygninger til syne gennem vandet. Oppefra kunne vi se huse, som havde været usynlige for os fra land. Det ændrede ikke på, at Aceredo lå under vand, men det gjorde det pludselig muligt at fornemme, hvor landsbyen havde været.
Vi var for ikke så længe siden i Aldeia da Luz i Portugal. Også dér måtte en landsby vige pladsen for et reservoir. Ved Luz blev der bygget en ny landsby til beboerne, mens store dele af den gamle blev fjernet, før vandet kom. Aceredo har en anden historie: Her blev mange af husene, murene og gaderne stående. De ligger på bunden af reservoiret endnu og kan dukke frem igen, når vandstanden falder langt nok.
Da vandkraften ændrede dalen
Aceredo lå i kommunen Lobios i provinsen Ourense i Galicien, tæt på den portugisiske grænse. Omkring 120 mennesker boede her i cirka 70 huse. Langs Limia-floden havde familier deres hjem, marker og hverdag.
Længere nede ad floden, på den portugisiske side, blev Alto Lindoso-dæmningen bygget for at producere elektricitet. Dæmningen er omkring 110 meter høj, og vandkraftværket har en installeret effekt på 630 MW. Reservoiret bag dæmningen skulle også brede sig ind over den spanske side af grænsen. Der lå Aceredo – sammen med andre små landsbyer i området.
Projektet mødte stor modstand. Beboere protesterede mod ekspropriationerne, og nogle gennemførte en sultestrejke. Alligevel blev huse og jord eksproprieret, og familierne måtte forlade deres hjem. Nogle blev boende i nærheden; andre flyttede længere væk, blandt andet til Ourense, Vigo, Madrid og Barcelona. Det var ikke alene bygningerne, der forsvandt fra dalen. De mennesker, som havde udgjort landsbyens hverdag, blev også spredt.
Den 8. januar 1992
Den 8. januar 1992 er en vigtig dato i Aceredos historie. Efter kraftig regn førte Limia-floden meget vand med sig, og vandstanden steg. Tidligere beboere har siden fortalt, hvordan folk forsøgte at få møbler, tøj, dyr og andre ejendele ud, mens vandet kom nærmere. Nogle holdt fast næsten til det sidste, og beboere samledes i kirken for at protestere. Til sidst måtte landsbyen forlades.
Ikke alt blev liggende. Kirken San Salvador de Manín blev taget ned sten for sten og genopført højere oppe. Kirkegården blev også flyttet: Gravene blev åbnet, og de døde fik en ny kirkegård, inden området blev oversvømmet. Når vi ser på Aceredo i dag, er det en væsentlig del af historien bag ruinerne. Familierne måtte ikke blot pakke deres hjem sammen, men også tage afsked med det sted, hvor tidligere generationer lå begravet.
Aceredo var heller ikke alene om at blive ramt. O Bao, Buscalque, A Reloeira og Lantemil blev også påvirket, da Lindoso-reservoiret blev fyldt. Langs floden blev et område med flere små landsbyer forandret.
Når Aceredo kommer frem igen
Vandstanden afgør, hvor meget der er at se af Aceredo. Når den falder tilstrækkeligt, kommer mure, døråbninger, gamle gader og rester af huse frem. Selv landsbyens gamle fontæne er blevet synlig. Ved højere vandstand ligger det meste skjult igen.
I 2021 og især i 2022 var vandet så lavt, at store dele af landsbyen blev blotlagt. Man kunne igen gå mellem ruinerne. For nogle tidligere beboere betød det, at de efter mange år kunne vende tilbage til resterne af de huse, hvor de engang havde boet.
Det er den forskel, vi bliver ved med at vende tilbage til, når vi sammenligner Aceredo med Luz. Begge landsbyer blev ramt af store reservoirprojekter, men ved Aceredo findes de gamle gader og bygningsrester endnu på deres oprindelige sted. De er bare ikke altid synlige.
Under vores besøg var vandstanden ikke lav nok til, at vi kunne gå rundt i Aceredo. Fra bredden var det vanskeligt at se, hvad der gemte sig under overfladen. Med Henriks drone fik vi i stedet udsynet ovenfra: Mure og bygninger trådte frem på skærmen, mens vi stod og kiggede ud over vandet. Det var to meget forskellige billeder af præcis det samme sted.
Hvis du vil besøge Aceredo
Aceredo ligger ved Encoro de Lindoso i Lobios i Galicien, på den spanske side af reservoiret tæt på Portugal. Limia-floden hedder Rio Lima på den portugisiske side, hvor Alto Lindoso-dæmningen ligger.
Det vigtigste at vide før et besøg er, at Aceredo ikke altid er synlig. Ved høj vandstand kan næsten hele landsbyen være dækket, mens der ved meget lav vandstand kan komme huse, mure og gader frem. Man kan derfor ikke regne med at kunne gå mellem ruinerne. Vi kunne ikke selv gøre det – men på dronens skærm fik vi et glimt af den landsby, der stadig ligger dernede.


