Solceller til autocamper – fast, vippede eller fuldautomatiske?
Solceller til autocamper: fast, vippede eller fuldautomatiske – hvad er bedst?
Solceller er ikke længere bare et ekstra kryds på udstyrslisten i en autocamper.
I dag er de for mange rygraden i hele hverdagen – især fordi flere og flere vælger gassen fra til fordel for store batteribanker og elektriske løsninger.
Samtidig ønsker mange at kunne bruge deres autocamper på steder, hvor der ikke er en stikkontakt til rådighed. Og bruger man strøm i camperen, skal den selvfølgelig også fyldes tilbage på batterierne igen – ellers er friheden hurtigt væk.
I dette indlæg kigger vi nærmere på de tre mest udbredte løsninger:
faste solceller, vippede solceller og fuldautomatiske solceller – med deres fordele og ulemper, baseret på erfaringer fra virkeligheden.
Faste solceller – den enkle løsning
Faste solceller ligger fladt på taget og er den mest udbredte løsning.
Fordele:
- Ingen bevægelige dele
- Lav pris
- Næsten ingen vedligeholdelse
- Virker “altid”
Ulemper:
- Lav effektivitet morgen og aften
- Mindre udbytte om vinteren
- Kræver ofte mange watt for at følge med forbruget
Vi havde 2 x 455W faste solceller på vores første autocamper.
Det virkede – men vi skulle bruge meget kapacitet for at få nok strøm.
👉 God løsning til:
Sommerbrug, korte ture og lavt strømforbrug.
Vippede solceller – mere kontrol, mere arbejde
På vores næste autocamper brugte vi de samme solceller, men byggede dem om, så de kunne vinkles mod solen.
Fordele:
- Markant bedre ydelse morgen og aften
- Især effektiv i forår, efterår og vinter
- Mere strøm uden flere watt
Ulemper:
- Skal justeres manuelt
- Kræver plads og adgang til taget
- Risiko for at glemme at folde dem ned
For os var det et stort skridt frem.
Vi oplevede tydeligt bedre opladning, især når solen stod lavt.
👉 God løsning til:
Dem der vil optimere eksisterende solceller og ikke er bange for lidt manuelt arbejde.
Fuldautomatiske solceller – intelligent energi
I dag har vi valgt en helt anden tilgang:
fuldautomatiske solceller, der selv rejser sig, følger solen og folder sig ned igen.
Fordele:
- Maksimal udnyttelse af solen hele dagen
- Ingen manuel justering
- Meget høj effektivitet – selv med færre watt
- Især stærk i ydertimerne af dagen
Ulemper:
- Højere pris
- Vægten
- Mere avanceret teknik
- Kræver korrekt montering
Vi har nu 2 x 200W fuldautomatiske solceller, men får i praksis mere brugbar strøm, end vi gjorde med langt flere watt tidligere.
Det er første gang, jeg oplever, at solceller i en autocamper reelt arbejder for dig – og ikke omvendt.
👉 God løsning til:
Helårsbrug, fastboende, højt forbrug og dem der vil være mest muligt selvforsynende.
Hvad er så “bedst”?
Der findes ikke ét rigtigt svar – kun det rigtige til dit behov.
Brug | Bedste valg |
Sommer & korte ture | Faste |
Overgangssæsoner | Vippede |
Helår & fastboende | Fuldautomatiske |
For os, der bor i autocamperen og bruger strøm hver dag, har fuldautomatiske solceller været et kæmpe skridt frem.
Konklusion – erfaring slår watt
Jeg har lært én ting gennem årene:
👉 Det handler ikke om flest watt – men om bedst udnyttelse.
Solceller er ikke bare teknik.
De er frihed, ro og fleksibilitet i hverdagen.
Og når strømmen bare er der, kan man fokusere på det, der betyder noget:
livet på vejen.

-We found our way!
Tak fordi du læser med her på bloggen